globetosse vejleder musiker underviser

Tilbage til 70’erne

Voksenlivet startede da min daværende kæreste og kollektiv medboer Beth satte mig af ved svinget sydpå lige udenfor kirkegårdsmuren. E45 eksisterede ikke endnu, så det var sydpå ad den gamle hovedvej A10. Den gule folkevognsboble tog en U-vending og kørte tilbage mod Skanderborg. Der stod jeg alene med min nyindkøbte gule Bergans rygsæk. Jeg blaffede for at komme sydover og blev hurtigt samlet op af en lærer, der skulle på arbejde på Gedved Seminarium. Jeg mærkede straks sympatien, da jeg fortalte om mit projekt, for det var ikke kun sydover, der var målet.

kollektivet skaarupkirkevej fruering Kollektivet Skårup Kirkevej 1977

“Hitch-hiker’s guide to Africa”

I sidelommen havde jeg ”Hitch-hiker’s guide til Africa” og i bæltepungen 2000$ i American Express rejsechecks. Det blev en fantastisk rejse. I første omgang blaffeturen alene gennem Europa til Brindisi og derefter sejlturen til Grækenland og den flippede ø Ios. I Athen var det farvel til de lange krøller og skægget og samtidig et farvel til Europa og den forkælede ungdom, som rejste rundt her.

 Mødet med Africa

Mellem karthoum og Wadi Halfa Sudan

Mødet med Cairo og Egypten markerede et skift. Pyramiderne og Sphinxen var et, men invitation til at besøge en familie på 3. sal i en Cairo forstad var skelsættende. Det var første gang, jeg spiste med fingrene begravet i fællesskålen og oplevede grøntsagerne blive hentet i reb og kurv fra den lille butik under altanen.

Up the Nile

En rejse Up-Nile med tog og skib og 4-wheel til Ugandas grænse, hvor man som hvid blev afvist af Idi Amin tro soldater. Senere Mount Kenya, Nairobi, Mombasa og Malindi. Der var borgerkrig i Sudan – også dengang – og den var tæt på. Minen, som var gravet ned i vejen, blev sprængt foran den Kenyanske kaffelastbil jeg kørte med. Vi holdt forrest i konvojen, så jeg var taknemmelig over, at vi var blevet stoppet.

USA MEXICO GUATEMALA MAROKKO

Senere kom der flere rejser, USA, Mexico, Guatemala, Marokko, ophold i Schweiz og Frankrig – men det var den første rejse der løftede manufakturhandlerfamilierygsækken fra mine skuldre og placerede min egen bagage i stedet. Den gamle rygsæk står der stadig. Tungt lænet op ad væggen med en masse brugbart indhold -violintimerne, rejserne til Harzen, sommerhuset, og de søde ”piger” fra butikken der drak kaffe ved ens seng når man var syg. Og Dylan og Cohen’s tekster som stadig kan findes frem, iblandet noget Steppeulvene og – tjah sand på gulvet og Kræn Bysted.

Musikken som kraft

Musikken var den kraft, der trak mig gennem læreruddannelsen. Saxen og Theodoras Big Band. Guitaren og de andre seminariebands, og de 10 år som musiklærer på efterskole og højskole. Atarien blev købt for det indbyggede midi interface og det medfølgende Cubase. Fra 1995 udskiftede jeg de frie skoler og musikundervisningen med voksen uddannelses centret. Her var det i stigende grad efteruddannelsesforløb for ledige i sprog og EDB. I perioden med fuld beskæftigelse blev min orientering i stedet studievejledning og det åbne annerkendende møde med unge, som var delvis kulsejlet i store forventninger til sig selv og samfundets krav om at 95 % af en årgang partout skal igennem en ungdomsuddannelse.

Overmodigt?

Måske er det overmodigt, men det er stadig den musisk kreative kraft, der trækker læsset. Har projektet ingen iboende ”musisk” mulighed, har det ingen interesse.

Billetten til Delhi

Endnu engang afsted i april 2012. Billetten til Delhi og 3 uger i Nordindien er købt. Jeg glæder mig til at blive bombarderet med syns og sanseindtryk og forventer endnu nogle kilo oveni rygsækken. Eller måske er det på tide at placere denne 35 år gamle ved siden af den lidt ensomme fra 1977 og løfte en lidt letter rejsemodel, måske en skuldertaske eller en trolley på hjul.

Namaste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *