Nord Makedonien / Northern Macedonia
Du kan flyve til Nordmakedonien ganske billigt med Wizz air fra Hamborg. Det er ret fint når man kommer fra Jylland. Ca 600,- pr billet afhængig af, hvor tidligt du booker dit fly.
Du lander i Skopje og her er det fint at tage lufthavnsbussen til centrum. Bussen går ca hver time, og billetten købes i skranken inden for døren ud til busserne i ankomsthallen. Det er en lille lufthavn, så afgang og ankomst er tæt ved hinanden.
Lufthavnsbussen ankommer ved den stor centrale busstation, hvorfra der går busser til byer i hele landet. Busstationen ligger i forbindelse med eller nærmest under Skopje Central station. Lufthavnen ligger 22 km øst for Skopje og bussen kører ind fra øst og krydser Vardar floden 1 km inden den ankommer til busstationen. Billetpris ca. 25 kr. og det tager 30 min.
Skopje er plastret til med en masse kitschede statuer og monumenter i old-græsk stil. Den mest imposante er Alexander den store til hest på byens centrale torv – Macedonien Square – som ligger lige syd for floden Vardar og med adgang til nordsiden over ”Stenbroen”, en smuk bro som fører over floden Varder til nordsiden hvor vi finder ”Den gamle bazar” med masser af seværdigheder, spisesteder, moskeer. Og her finder man også museet for ”Den makedonske kamp for uafhængighed” og Skopje-fæstningen.

Det er vigtigt du orienterer dig i kortet over byen og ved hvilken retning du skal gå (hvis du vil administrere din tur selv) da det kan være rigtig svært at gennemskue vejnavne på byens gadeskilte, da de er skrevet i de kyrilliske alfabet. Vær opmærksom på, at bruger du telefonen og har et traditionelt dansk mobilabonnement, kommer du til at bruge ca. 100,- kr. pr MB data du bruger, så måske er telefonen til orientering og vejvisning ikke det optimale.
En tur eller to i ”Den gamle Bazar” kan anbefales.
På denne webside kan du få en fin guide til bazaren og de mange seværdigheder:
Jeg synes også museet for ”Den makedonske kamp for uafhængighed” er et besøg værd.
Herunder billeder fra Bazaren og Skopje fæstningen.












