Ravanahatha, Ghungrooes Jaipour Rajastan

Ravanahatha og Ghungrooes

Denne herlige fyr spiller en Ravanahatha som er et strygeinstrument med en streng hvorunder klinger 7 strenge a la sitar. Han stryger med en bue af hestehår. På arme og ben  og på buen har han påsat Ghungrooes, små metalliske klokker som skaber rytmen, både når han stryger med buen, men også når han stepper og klikker med skoene i underbyggelse af rytmen i omkvædet. Ravanhathaen bruges i Rajastan og er ofte hjemmelavet eller bygget af en lokal instrumentmager. Selve resonansrummet er skabt af en halveret kokosnød påsat et membran skind, og strengene er monteret på en bambusstang som sidder fast i nødde-kassen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *