I was so much older then…..

Oh but I was so much older then, I’m younger than that now!

af Poul Riis

Har netop modtaget mit pas tilbage fra Embassy of India, Copenhagen  – og dermed mit 6 mdr. visa med double entry. Glæder mig!

Der er åbenbart køligt i de diplomatiske forbindelser mellem Delhi og København. Niels Holck, som har erkendt deltagelse i våbennedkastninger til oprørsgrupper i Vestbengalen, sidder et eller andet sted og synger med på omkvædet fra Dylans ”My back pages” (se overskriften) – eller gør han – eller burde han? Jeg ved det sgu ikke! Har man læst beskrivelsen af de Indiske fængsler i ”Shantaram”, er der vist ingen forhåbning om, at han vil overleve en udlevering til Indien, men måske er fængslerne mere humane i Vestbengalen end i Mombay.

Amnesty fraråder enhver udlevering til Indien!

Først kørte sagen i retten i Hillerød og senere er dommen blevet stadfæste i Landsretten.  Niels Holck kan ikke udleveres til Indien, da der ikke er garanti for, at han ikke bliver tortureret elle mishandlet i de Indiske fængsler. Han forbrød sig ikke mod nogen dansk lov mod den form for terrorvirksomhed da han deltog i våbennedkastningerne. Det er der imidlertid kommet, men den lov kan selvfølgelig ikke anvendes tilbagevirkende. Heldigvis for Niels Holck respekterer justitsministeriet og daværende Justitsminister Lene Espersen rettens suveræne afgørelse. Inderne betragter Niels Holck som “first degree” terrorist på linje med Amerikanernes opfattelse af Osama Bin Laden.

”Chimes of freedom”

Niels Holck er 50, Dylan har skrevet sange i 50 år og Amnesty har netop udgivet boxen  – ”Chimes of freedom” som 50 års honorering. Fantastisk og fedt at høre alle de forskellige fortolkninger af Dylan sange som man elsker og kender så godt. Og det var vel det han ville Niels Holch – formidle våben til oprørerne i Vest Bengalen – til oprøret mod det Marxistiske delstatstyre. Men lyden af en salve fra en automatiske Kalashnikov harmonerer ikke med lyden af friheds-klokkerne “chimes of freedom” som Dylan synger om.

tjah – men jeg glæder mig til at besøge denne mangfoldige kultur og skal nok holde mig til et par andre Dylan sange ”With God on Our side” og måske ”Tomorrow is a long time”

 All I really wanna do is baby be friends with you!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *